Aktivitetsområde Idrætsanlæg Randers06 Case Image

Sådan anlægger du et outdoor fitness-område

Lad TRESS hjælpe dig fra start til slut

Flere og flere vælger at dyrke motion udendørs. Det er smart af flere årsager – bl.a. fordi du ikke behøver medlemsskab til et fitnesscenter, kan træne når du vil og desuden får frisk luft, mens du træner. Outdoor fitness henvender sig til alle uanset træningsniveau – og et udendørs træningsområde bliver hurtigt et naturligt samlingspunkt for både unge og voksne.

Der er mange placeringsmuligheder for outdoor fitness-områder, som dog især passer godt steder, hvor folk i forvejen er i bevægelse eller opholder sig i andre sammenhænge. Eksempelvis giver det mulighed for både varieret træning og socialt fællesskab at anlægge et outdoor fitness-område ved siden af et idrætsanlæg.

Vi står bag en lang række outdoor fitness-områder i Danmark og kan med stolthed sige, at TRESS har markedets nyeste og mest unikke udstyr til outdoor fitness på både breddeniveau og for professionelle.

Vi guider dig trygt gennem dit outdoor fitness-projekt

Her finder du en generel guide til at anlægge et område til outdoor fitness. Vi hjælper dig hele vejen, så dit projekt bliver unikt. Først beslutter vi os sammen for de grundlæggende forudsætninger for projektet:

  • Hvilken målgruppe henvender vi os til?
  • Hvilken vægtbelastning forventer vi?
  • Hvilket træningsniveau har brugerne?
  • Skal området tilgængelighedstilpasses?
  • Hvad passer ind i omgivelserne?

Det skal være enkelt, ukompliceret og føles trygt at anlægge et område til outdoor fitness. Vi hjælper dig naturligvis også med at tage stilling til valg af redskaber, prioritering af maskiner til forskellige muskelgrupper, faldunderlag og tilbehør.

1. Hvem er målgruppen?

Det er enormt vigtigt at have fokus på målgruppen – altså de kommende brugere – når du planlægger dit område til outdoor fitness. Du kan sagtens skabe et outdoor fitness-område, som henvender sig til flere brugergrupper – overvej disse fem typer og deres behov:

Seniorer – Fokus på balance, mobilitet og større muskelgrupper. En fast base er vigtig.

Aktive motionister – Fokus på funktionel træning uden vægte.

Mindre aktive motionister – Fokus på at komme igang, udstyr med varierende simple øvelser.

Handicappede – Fokus på tilgængelighed med udstyr til kørestolsbrugere eller synshandicappede.

"Alle typer" – Fokus på større muskelgrupper, skab balance mellem maskiner med vægte og funktionel træning uden vægte.

2. Placering og design

Det spiller selvfølgelig en stor rolle, hvor dit outdoor fitness-område skal placeres. Vi hjælper med at visualisere dine ønsker til design, farvevalg, mm., så det passer til omgivelserne. 

Her er nogle eksempler på, hvor det er oplagt at placere et område til outdoor fitness: 

  • Idrætsanlæg
  • Boligområder
  • Skoler 
  • Park- og fritidsområder
  • Feriecentre

Bliv inspireret af vores mange referenceprojekter!

3. Hvor meget koster et outdoor fitness-område?

Prisen på et område til outdoor fitness er forskellig fra projekt til projekt – og kommer bl.a. an på hvilke produkter og faldunderlag, der vælges.

Kontakt os for at høre mere om muligheder og priser.

4. Færdige pakkeløsninger

Vi tilbyder også udendørs træningsanlæg som færdige pakkeløsninger. Her har vi på forhånd sikret en produktsammensætning, hvor alle muskelgrupper kan trænes. Det sparer dig tid i planlægningsprocessen, så du hurtigt kan komme i gang med at anlægge dit område til outdoor fitness.

Læs mere om vores pakkeløsninger her

5. Hvilken type jordarbejde er påkrævet?

Da størstedelen af vores udendørs træningsanlæg er støbt ned i jorden, skal der i de fleste tilfælde udgraves og bygges et passende faldunderlag. Vi har også træningsstationer og -redskaber, der er specialtilpassede til tag samt fritstående maskiner, der ikke skal forankres.

6. Hvilken type underlag skal jeg vælge?

Vi tilbyder mange forskellige typer faldunderlag – bl.a. kunstgræs, gummibelægning, ringmåtter og gummifliser. Underlaget er et af de vigtigste valg i forbindelse med anlægning af outdoor fitness – og man bør her tænke på bl.a. tilgængelighedstilpasning, krav til faldsikring, lokation, omgivelser mm. Alt sammen noget, vi selvfølgelig står klar til at rådgive dig omkring.

Vi har kategoriseret de forskellige typer af underlag i to segmenter: 

Fast Underlag Gummi Content Image
Flis Content Image
Fast Underlag Konstgräs Content Image
Bark Content Image
Montering Utegym Content Image

7. Installation og montage

Når du har besluttet dig for, hvad du ønsker i dit område til outdoor fitness, hjælper din lokale TRESS-konsulent dig med at bestille produkterne. TRESS tilbyder også samlede løsninger inkl. installation og montage efter gældende standarder. Ønsker du selv at stå for installation og montage – evt. med hjælp fra en lokal entreprenør – modtager du naturligvis monteringsvejledninger sammen med udstyret.

8. Standarderne EN 1176 vs. EN 16630

Permanent installeret trænings- og fitnessudstyr (dækket af EN 16630-standarden) beregnet til unge og voksne må ikke placeres i umiddelbar nærhed af børns legeredskaber (dækket af EN 1176-standarden). Hvis træningsudstyr installeres i nærheden af ​​en legeplads, skal disse adskilles fra hinanden med passende afstand, naturlige forhindringer, hegn, skiltning eller en kombination af disse tiltag. Standarden EN 16630 er udviklet som en regulatorisk ramme for at sikre træningsudstyr til offentlige miljøer.

Vi har al viden om begge standarder og står klar til at rådgive dig herom.

9. Sortiment

Vores udstyr til outdoor fitness er opdelt i fem kategorier, som fremgår af oversigten nedenfor.

Vi tilbyder produkter i træ eller stål. Træprodukterne er fremstillet af kraftigt lærketræ eller robiniatræ, hvilket som udgangspunkt er vedligeholdelsefrie og har enten en pulverlakeret eller galvaniseret stålkonstruktion. Stålprodukterne er lavet til at modstå det skiftende skandinaviske klima og er fuldstændigt vedligeholdelsesfrie. Hvis dit outdoor fitness-område er placeret nær havet, har vi desuden mulighed for at specialbehandle stål og skruer for den bedste holdbarhed.

10. Vedligeholdelse og garanti

Vores produkter til outdoor fitness er som udgangspunkt vedligeholdelsesfrie. Der skal naturligvis tjekkes skruer og bolte med jævne mellemrum – ansvaret for dette er hos dig, som anlægger outdoor fitness-området. Ud fra den forventede brug af området, hjælper TRESS selvfølgelig med at lave en vedligeholdelsesliste, som du kan følge. 

Vi tilbyder op til 20 års garanti afhængigt af materiale og anvendelsesområde.

11. Flere muligheder og tilvalg

Suppler dit outdoor fitness-område med ekstra elementer.

12. Skab et aktivt mødested

Tænk på dit outdoor fitness-område som et aktivt mødested, der danner rammerne for mere end bare træning. Vi anbefaler fx altid, at der skabes opholdspladser i området med forskellige parkmøbler, hvor man kan hænge ud før/efter træning. Men måske er der også plads til at supplere området med parkour, multibane eller sågar en legeplads.

Vi hjælper altid gerne med at skabe overblik over mulighederne i dit projekt. 

Hvorfor skal du vælge et outdoor fitness fra TRESS?

TRESS tilbyder dig service, erfaring og engagement på et niveau, som kan være svært at finde andre steder. Vi har utrolig stor viden på området og gør os altid umage for at hjælpe dig med at skabe den helt rigtige løsning til dine behov. Vi vil altid gerne være med helt fra start, så vi sammen med dig kan sikre, at du får lige præcis dét resultat, du har forestillet dig.

Vi arbejder med materialer, der giver dig et vedligeholdelsesfrit udemiljø, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Tag kontakt til os, når du skal planlægge dit næste udemiljø-projekt!